Motionsruter

Løb er en fantastisk måde at få motion på. Det holder dig sund, er afstressende og får dig ud i naturen.

Det er tilmed nemt og fleksibelt, da man hverken behøver store mængder udstyr eller at afsætte meget tid til det. Man kan løbe alene og med andre, og man kan løbe året rundt og i alt slags vejr.

I Herlev er der gode løberuter

  • På de to nye Henrik Jørgensen Æresløberuter til minde om og ære for løbelegenden Henrik Jørgensen, der blev født og startede sin løbekarriere i Herlev
  • På de seks motionsruter, der er markeret på kortet nedenfor 

Er du glad for at løbe eller gå, findes der seks afmærkede motionsruter på mellem 2 og 10 km. Nemmere bliver det ikke at komme ud på byens stier i Herlevs smukke natur.

Du kan løbe eller gå på de seks afmærkede motionsruter hver dag og på de tidspunkter, som passer dig bedst.

Alle seks ruter – 2, 5, 6, 7, 9 og 10 km – kan du se på kortet ovenfor. Klikker du på det (eller klikker her), vil du se det interaktive kort på en ny side, hvor du bl.a. kan zoome ind og ud og navigere rundt på kortet.

FIND ET IDRÆTSFÆLLESSKAB

Dyrk idræt i Herlev

Herlev Kommune har et farverigt idrætsliv – med mange idrætsforeninger. Der er med sikkerhed også en aktivitet for dig. Se selv efter

Find forening eller aktivitet