De er begge ca. 5 km og er placeret i den nordlige og sydlige del af Herlev.
For at mindes og ære Henrik Jørgensen, der startede sin flotte karriere i Herlev, har Herlev Kommune i samarbejde med Herlev Løbe- og Atletikklub valgt at markere to løberuter.
De er begge ca. 5 km og er placeret i den nordlige og sydlige del af Herlev.
For Henrik Jørgensen (1961-2019) var det at løbe en del af det at være til og at føle sig fri. Fra han begyndte i den lokale atletikklub og til de allersidste pulsslag, løb han – mange og lange ture. Undervejs blev han central i Herlev-klubbens opblomstring, en stjerne i dansk løbehistories guldalder, en del af verdenseliten og et forbillede for mange – også her i Herlev.
Henrik Jørgensens præstationer var resultatet af dedikation og enorm træningsflid, der satte en ny standard i Danmark og trak andre danske løbere med sig. Flere af hans resultater er årtier efter, de blev opnået, stadig ikke overgået af danske løbere, bl.a. hans rekordtider på maraton fra 1985 og løbsrekorden i Eremitageløbet fra 1987.
Herlev Kommune har et farverigt idrætsliv – med mange idrætsforeninger. Der er med sikkerhed også en aktivitet for dig. Se selv efter
