Træning i vand for gravide

Underviseren, Lene Meiner, er uddannet fysioterapeut. Hun har mange års erfaring i behandling og undervisning af gravide samt undervisning i bassintræning.

  • Det anbefales først at begynde efter 12. graviditetsuge. Holdet kan følges helt frem til termin.
  • Man behøver ikke at kunne svømme for at deltage, men det er en fordel.
  • Vi træner i aktivitetsbassinet, hvor vandet er 30 grader og bassindybde 120 cm. Nedgang til bassinet er med almindelig trappe.
  • 45 minutter vandtræning med efterfølgende 15 min på land/varmt vand (34 grader) til eventuelle spørgsmål mv.
  • Træning hver onsdag kl. 08.30– 09.30.

Træning for gravide i vand har mange særlige fordele for dig, som er gravid:

  • Vandet giver et blidt tryk på hele kroppen og stimulerer derved venepumpen og er med til at forebygge og afhjælpe hævelser i ben og bækken.
  • Vandets opdrift gør, at det er betydeligt lettere at bevæge sig, end det er på land.
  • Træningen er effektiv, men skånsom for leddene i kroppen.
  • Vandets modstand er med til at aktivere de fleste muskler i kroppen.
  • Vand er et fantastisk element til stabiliserende øvelser, som gravide ofte har glæde af, med henblik på både at forebygge og afhjælpe bækkensmerter.
  • I træningen er der fokus på kredsløbsøvelser, styrke og afspænding, og vi bruger forskellige redskaber undervejs. Øvelserne tilpasses den enkelte i forhold til sværhedsgrad, så alle kan være med – både dig, som har en helt ukompliceret graviditet, og dig, som har lidt flere gener og brug for særlige hensyn.
  • Vi gennemgår de forskellige vejrtrækningsteknikker, som du skal bruge ved fødslen/veer, og der er mulighed for at stille spørgsmål i forhold til krop og graviditet.

For ‘Træning for gravide’ gælder følgende:

  • 1 gang – kr. 140.
  • 5 gange (klippekort) – kr. 500.
  • Man har fra køb af klippekort seks måneder til at anvende de købte træningsgange.
  • Har man købt klippekort til gravidtræning i Hjortespringbadet, men ikke anvendt samtlige klip, kan man ved personlig henvendelse i billetlugen få udstedt et tilgodebevis på det overskydende beløb. Tilgodebeviset kan bruges til alle køb i svømmebadet, dvs. både indgang, kiosksalg, badetøj mv.

Der er løbende tilmelding, så du kan begynde, når det passer med din barsel/ termin.

Ønsker du at tilmelde dig, skal du henvende dig til Hjortespringbadet i de almindelige åbningstider – eller via online tilmeldingen:

Sådan behandler vi dine data når du tilmelder dig træning i vand for gravide.

Tilmeld dig Træning i vand for gravide

FIND ET IDRÆTSFÆLLESSKAB

Dyrk idræt i Herlev

Herlev Kommune har et farverigt idrætsliv – med mange idrætsforeninger. Der er med sikkerhed også en aktivitet for dig. Se selv efter

Find forening eller aktivitet